Borgerforslag vil sætte en stopper for salg af hajfinner

Et borgerforslag i EU, der går ud på at få stoppe al handel med hajfinner, har nået 1,2 millioner underskrifter og skal nu drøftes i europakommissionen.

Af Kristoffer Lindegaard & Frederik Fogde Larsen

Stop the finning
”Stop the Finning – Stop the Trade” er navnet på det borgerforslag, som for nyligt blev godkendt til drøftelse i kommissionen. Faktisk har hele 1,2 millioner europæere, herunder knap 12.000 danskere, underskrevet forslaget, som har til formål at standse handlen med de eftertragtede hajfinner.

Hajfinner er en populær vare i en del asiatiske lande, og særligt i Kina er det en populær spise i form af hajfinnesuppe. Desuden bruges hajfinner i fremstillingen af alternativ medicin bl.a. cancermedicin.

Hajfinner på et marked i Hong Kong 2018 Hong Kong. Foto: Scanpix

EU er central i handlen
EU har to gange tidligere lavet love, som skulle besværliggøre handlen med hajfinner, men meget tyder altså på, at det ikke har virket efter hensigten. I 2003 vedtog man en lov, der gjorde det forbudt at skære finnerne af hajer ombord på EU-fartøjer og smide hajen tilbage i havet. I 2012 vedtog man at alle fangede hajer skulle landes med deres finner intakt.

Ifølge en ny rapport fra Den Internationale Fond for Dyrevelfærd (IFAW) står EU for minimum 50% af al handel med hajfinner, og i rapporten nævnes EU som en nøglefigur i forhold til hvordan markedet udvikler sig. Rapporten konkluderer også, at EU gennem strengere lovgivning ville kunne gå forrest og påvirke andre lande positivt i kampen mod finning.


Disse tabeller viser væksten i import af hajfinner til Hong Kong fra EU.

Blå viser import fra EU og det grå er andre områder.

En bekostelig affære
Troen på hajfinnernes kræfthelbredende egenskaber og den gastronomiske oplevelse har bidraget til en meget stor efterspørgsel på de dyrebare finner. Man har de seneste årtier oplevet en betragtelig vækst i handlen med hajfinner, hvilket betyder, at nogle hajfinner nu kan sælges for op imod 10.000, – kiloet.

Hong Kong er verdens absolut største importør af hajfinner. Minimum 50% af verdens hajfinner handles gennem fiskemarkederne i den kinesisk kontrollerede region.

I foråret 2020 fandt den lokale toldmyndighed i Hong Kong den største mængde ulovlige hajfinner i containere fra Ecuador. De afskårne finner kom fra 38,500 udrydningstruede hajer, som på markederne i Hong Kong ville have haft en værdi på næste 59 millioner danske kroner.


En mand går forbi hajfinner der tørrer i solen på en vej i Hong Kong. 30 juli 2014. Foto: Scanpix

Danmark og hajerne
Danmark har tidligere været et stort marked for hajfiskeri, hvor man især fangede sildehajen indtil den blev fredet i 2009. I perioden fra 2002 og indtil den blev fredet, blev der fanget 103 tons sildehajer i Danmark. I samme periode eksporterede vi næsten 7000 tons hajkød. 

Ifølge Henrik Lund, som er biolog ved Danmarks Fiskeriforening, sker det af og til at man stadig fanger hajer i Danmark, men det sker udelukkende ved bifangst, hvor de hajer, som ikke er fredede kan landes og sælges på markeder. ”Der foregår ingen målrettet haj fiskeri i Danmark. Der er en række forskellige arter af hajer der nogle gange bifanges, og nogle af dem landes også. Sildehaj og pighaj, som man fiskede målrettet efter førhen, er i dag fredet og skal genudsættes i EU farvand,” siger Henrik Lund.

Borgerforslag kan være vejen frem
“Stop finning” er et såkaldt “european citizens initiative”, altså et europæisk borgerforslag. Det europæiske borgerforslag blev indført ovenpå Lissabon-traktaten fra 2007, med et mål om at EU-borgere skulle deltage mere direkte i udviklingen af EU-lovforslag. Det første EU borgerforslag blev registreret i 2012, og sidenhen har der været 86 registrerede forslag, hvor seks er blevet besvaret. 

EU Presseofficeren for forbrugere, justits og ligestilling, Katarzyna Kolanko, forklarer hvorfor at det er så relativt få borgerforslag, som ender med at blive lov: 

“I mange tilfælde er en decideret ny lov ikke altid nødvendigt, da man ved borgerforslagene som guide, kan opdatere eksisterende love til at omfatte de fremlagte problematikker. Andre gange er der simpelthen ikke noget som EU kan gøre, fordi at borgerforslaget ligger udenfor EU’s virke.” Kolanko er dog ikke i tvivl om at det europæiske borgerforslag bidrager til en masse positiv indflydelse fra EU-borgere til at forme det EU, som de ønsker.